Nyttig information

Indkøbsmuligheder

I sommerperioden er der selvpluk af jordbær hos Hanne og Per Fenger midt i byen. Her er mange forskellige sorter at vælge imellem. Samme sted kan man købe juletræer i december.

I Blenstrup kan man købe dagligvarer hos Min Købmand - ”Polle”. Hvis han ikke har det du søger på hylderne kan det helt sikkert skaffes. Se ugens tilbud, åbningstider mm. her http://www.minkobmand.dk/.

Kød, brød, vin og meget andet kan købes på Krastrupsøgaard gårdbutik http://www.krastrupsoegaard.dk/.

Foreninger

I Blenstrup er der et aktivt foreningsiv, som byder på mange muligheder for fysiske og sociale aktiviteter for både unge og gamle:

...se mere på http://www.blenstrup.dk/blenstrup-dk/foreninger/forenings-intro.htm

Et omdrejningspunkt for mange af områdets foreninger er hallen i Blenstrup, hvor der også er café med mad ud af huset og med selskabslokaler http://www.cafeblenstrup.dk/.

Børn og unge

I Blenstrup ligger Blenstrup Skole, der en del af Kilden. Kilden er et børne- og ungeunivers, der omfatter børnehaver, skoler og SFO'er i Blenstrup, Bælum og Terndrup. På Blenstrup Skole er der fra 0.-6. klassetrin, herefter fortsætter eleverne i 7.-9. klasse på Bælum skole. Der er skolebus som kører direkte fra Horsens til Blenstrup morgen og eftermiddag. Bussen kører også til Terndrup og Skørping. Lige ved siden af Blenstrup Skole ligger Valhalla, der danner rammen for børnehavebørn fra 2 år og 11 måneder og SFO til og med 4. klasse. I Valhalla kommer både byens private og kommunale dagplejere. I Horsens har vi en privat dagpleje hos Hanne Fenger - se mere på Hannes egen hjemmeside: http://www.dagplejehanne.dk/.